Et udvidet praksisnært kursus for fotografer der skal tage det næste skridt med deres video produktion. På dette unikt kursus giver vi dig ekstraordinær access til et en verden af fortællinger der bare venter på at blive filmet. På kursets første dag dykker du helt ned i filmens verden og kommer først til overfladen igen efter 6 dage. Du vil lære konkrete værktøjer og metoder til at få øje på, udvikle og producere filmiske fortællinger. Din underviser Ketil Teisen deler ud af sin viden og erfaring og føre dig med ind dag faceden på Hundested Havn.
Vi giver dig acces men historierne skal du selv opstøve, filme og klippe – nøjagtig som hvis du løser en opgave for en kunde. Du indlogeres på Hundested Kro central beliggenhed ved havnen – så du kan være klar til at stå tidligt op og møde en fisker, en bager eller filme natholdet i byens fiskerihavn.
Undervejs lærer du om god forberedelse og problemløsning i ukendte rammer og du får udviklet dit fortællegen.
Du lære
På kurset lærer du alle faser af en videoproduktion, herunder:
idé
tilrettelæggelse
skaffe adgang og tilladelser
optage
få god lyd
redigere din produktion
Fokus er at udnytte og forbedre dine fotografiske kompetencer, så du kan udvide dit virke med at tage video-fotograf opgaver. Vi bygger oven på din basisviden i at filme, lave lyd og postproduktion, sådan at du får større sikkerhed i selvstændigt at finde historier, vinkler og producere film for dine kunder.
Hver aften samles vi til gennemgang af dagens optagelser, diskussioner og vidensdeling.
Program
Søn 19. 03. 23.: kl.18:00: Vi mødes på Hundested Bed & Breakfast kl 18:00 efter alle er tjekket ind. Her får vi lejlighed til at hilse på hinanden og høre mere om programmet for ugen. Herefter fællesspisning.
Man 20. 03. 23.: Intro om udstyr, idéudvikling, planlægning og aftaler med lokationer – og de første optagelser.
Tir 21. 03. 23.: Optage på lokation
Ons 22. 03. 23.: Optage på lokation og gennemsyn af materiale
Tor 23. 03. 23.: Redigering og evt. opsamlende optagelser
Fre 24. 03. 23.: Redigering, visning og feedback i plenum.
Udbytte
Efter endt kursus kan du selvstændigt og med driftsikkerhed tilrettelægge og filme en reportage, interview, film til web og sociale medier, reklamefilm, corporate film mm.
Undervisningsform
Kurset er en workshop hvor du arbejder med dit eget DSLM/R kamera. Gennem praktiske øvelser arbejder vi med teknikken men fokusere på det væsentlige; at fortælle en visuel historie med flotte, skarpe billeder og god lyd.
Fra første dag har vi kameraet i brug. Vi optager på forskellige lokationer og redigerer små film-reportager. Undervejs arbejder vi med de problemstillinger vi møder ved planlægning, optagelse og redigering. Vi diskuterer og belyser hvordan et moderne DSLM/R kan gøre vores film visuelt spændende.
Hvem er du?
Du er rutineret fotograf, med erfaring i at arbejde professionelt med stillbilleder, lyssætning og billedredigering i fx. Adobes programmer. Du har selvstændigt lavet mindst et par små filmproduktioner (eller deltaget i kurset “Fra ‘still’ til fortællinger i levende billeder” – eller tilsvarende).
Finansiering og støtte
Arbejdsgiverbetalt uddannelse
Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.
Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her.
Bruttolønsordning
Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.
Læs mere om bruttolønsordningen her.
FAF
Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.
Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her.
Rettighedsmidler
Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.
Læs mere om brug af rettighedsmidler her.
Pressens Uddannelsesfond
Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.
Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:
arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).
er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.
Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.
Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her.
*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser

Din underviser
Din underviser er den erfarne fotograf, klipper og tilrettelægger Ketil Teisen. Ketil er meget teknisk velfunderet og ambassadør for Panasonic Scandinavia og Focus Nordic. Ketil har mere end 20 års erfaring med at lave serier (både foran og bag kameraet) for DR, TV 2, TV 2 Zulu og DK4. Han er ofte på farten i udlandet med eget produktionsselskab: Go North, der har specialiseret sig i corporate videoer som reportage eller med et dokumentarisk indhold.
Praktisk
Det er en forudsætning at du medbringer det DSLR/M kamera, du er vant til at bruge. Herudover skal du medbringe stativ, en mikrofon, høretelefoner, evt. en monitor – og en computer med installeret klippeprogram til at redigere dine optagelser: AVID, Final Cut Pro, Premiere Pro eller DaVinci Resolve. (DaVinci Resolve har en gratis udgave). Din underviser kan supportere Final Cut Pro og Premiere Pro.
Er du i tvivl om udstyrsbehovet er du meget velkommen til at ringe til os og vi kan guide dig.
Kurset foregår på og omkring Hundested Havn hvor du også overnatter på Hundested Bed & Breakfast. Øvelser foregår på forskellige lokationer på og omkring Havnen.
Kursusprisen inkluder
Overnatning i 5 nætter inkl morgenmad på Hundested Bed & Breakfast.
Frokost på Hundested Bed & Breakfast mandag, torsdag og fredag (drikkevare er ikke inkluderet).
Kaffe, the og vand i løbet af kursusdagene.
Aftensmad 5 aftener på Hundested Bed & Breakfast (drikkevare er ikke inkluderet).
Ret til ændringer af programmet forbeholdes.
Adresse:
Hundested Bed & Breakfast
Nørregade 10
3390 Hundested