
Professionelt video content til korte formater og SoMe
Startdato:
Sep 18, 2026
Adresse:
North Creative Academy
Slutdato:
Feb 27, 2026
c/o Soho, Flæsketorvet 68
1711 København K
OBS! Kurset afholdes flere gange i løbet af året.
Ring for nye datoer.
Pris:
Kr. 12.400,- eks. moms
10% rabat som medlem af Club North
Varighed:
3 dage - mandag, onsdag og fredag
Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond. Læs mere længere nede under afsnittet "Finansiering og støtte".
Introduktion til kurset
Hvordan skaber du video content, der får folk til at stoppe op, se med – og gøre noget bagefter?
På dette intensive 3-dages kursus lærer du at udvikle og producere video, der faktisk virker i praksis. Du arbejder med storytelling, struktur og platformforståelse, så dit indhold ikke bare bliver set – men skaber opmærksomhed, engagement og handling.
Forløbet er tilrettelagt over mandag, onsdag og fredag, så du har tid mellem undervisningsdagene til at afprøve greb i praksis, arbejde med dit eget content og vende tilbage med konkrete erfaringer, som vi bygger videre på.
På kurset lærer du
At udvikle videoer med et klart formål, budskab og målgruppe
At opbygge historier, der fungerer i korte og ultra-korte formater
At skabe effektive hooks, struktur og payoff, der fastholder opmærksomheden
At tilpasse indhold til platforme som TikTok, Instagram, YouTube og LinkedIn
At træffe bevidste valg om format, tempo, grafik og visuelle virkemidler
At optimere dine videoer, så de får større reach, engagement og effekt
Udbytte
Efter kurset kan du:
udvikle video content, der er målrettet både platform og målgruppe
skabe videoer, der får folk til at stoppe, se med og reagere
arbejde bevidst med struktur, tempo og fortælling
forstå, hvorfor nogle videoer virker – og hvordan du selv kan skabe dem
Du går fra at producere video til at skabe video, der skaber effekt.
Undervisningsform
Undervisningen veksler mellem oplæg, analyse af konkrete cases, fælles diskussioner og praktiske øvelser.
Du arbejder hands-on med egne produktioner og får løbende feedback. Forløbet over tre dage (mandag, onsdag og fredag) giver dig mulighed for at afprøve teknikker mellem undervisningsdagene og bygge videre på dine erfaringer.
Hvem er du?
Kurset er for content creators, web-journalister, redaktører og kommunikationsmedarbejdere, der arbejder med video og sociale medier.
Det er relevant for dig, der:
producerer video content som en del af dit arbejde
ønsker bedre resultater af dine videoer
vil arbejde mere strategisk med storytelling og korte formater
Finansiering og støtte
Pressens Uddannelsesfond
Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.
Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:
arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).
er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.
Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.
Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her.
Arbejdsgiverbetalt uddannelse
Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.
Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her.
Bruttolønsordning
Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.
Læs mere om bruttolønsordningen her.
FAF
Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.
Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her.
Rettighedsmidler
Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.
Læs mere om brug af rettighedsmidler her.
*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser

Din underviser
Steven Changtrakul
Strategi, storytelling & videoproduktion
Steven arbejder i krydsfeltet mellem strategi, fortælling og visuel produktion. I mere end 20 år har han hjulpet organisationer, virksomheder og offentlige aktører med at omsætte mål og budskaber til film og indhold, der skaber engagement og gennemslagskraft.
Hans arbejde starter altid med formålet: Hvad skal kommunikationen opnå? Hvem skal den nå? Og hvilken fortælling kan skabe den ønskede effekt?
Herfra udvikler han film og videoformater, der kan løfte kampagner, skabe engagement og give budskaber liv og gennemslagskraft.
Arbejder især med
– Strategisk udvikling af fortællinger
– Film- og videoformater til kampagner
– Konceptudvikling og visuel storytelling
– Produktion – fra idé til færdig film
Han kombinerer strategisk forståelse med solidt håndværk og mange års erfaring med filmproduktion – og udvikler fortællinger, der fungerer både kreativt og i den større kampagnekontekst.
Steven har gennem mange år arbejdet med kompetenceudvikling og faglige miljøer i mediebranchen og er medstifter af North Creative People.
Praktisk
Forudsætninger
Du skal kunne arbejde helt grundlæggende med videooptagelser og -redigering.
Udstyr
Medbring egen computer med klippeprogram samt kamera eller telefon til optagelser og øvelser.
Kurset afholdes hos Soho på Flæsketorvet 68, 1711 København V (Kødbyen).
Der er mulighed for at købe frokost i SoHos kantine eller på et af de mange gode spisesteder i området.
Kaffe, te og vand er inkluderet i løbet af kursusdagen.
Ret til ændringer af programmet forbeholdes.
Adresse:
North Creative Academy
c/o Soho, Flæsketorvet 68
1711 København K

