top of page

Dokumentar Masterclass: Professionel udvikling og kreativ strategi med Sami Saif

Startdato:

23. mar. 2026

Adresse:

North Creative People

Slutdato:

27. mar. 2026

c/o Soho, Flæsketorvet 68

1711 København K

OBS! Kurset afholdes flere gange i løbet af året. 

Ring for nye datoer.

Pris:

21.250,- eks. moms

10% rabat som medlem af Club North

Varighed:

5 dage

Hvordan forvandler du en stærk idé til en professionel dokumentarfilm, der både engagerer og inspirerer?


Denne eksklusive masterclass med maksimalt 3 deltagere er skabt til erfarne professionelle, der ønsker at styrke deres kommende dokumentarprojekter gennem kvalificeret sparring og strategisk udvikling.


Under ledelse af den prisvindende dokumentarist Sami Saif får du fem intense dage, hvor dit projekt er i centrum. Masterclassen giver dig ikke kun praktiske værktøjer og strategiske redskaber, men også en dybere forståelse af, hvordan du skaber en film, der skiller sig ud og rammer publikum.


Kurset kombinerer individuelt arbejde, feedbacksessioner og casebaserede eksempler fra Samis egen karriere, så du efter masterclassen står med en skarp og konkret plan for din dokumentarfilm.


Sami Saif er en af Danmarks mest erfarne og anerkendte dokumentarister. Med en karriere, der tæller ikoniske film som Family, Tommy og The Allins, er han kendt for sin evne til at skabe psykologisk dybe og visuelt stærke film, der fanger og bevæger publikum.


På denne masterclass trækker Sami på sin omfattende erfaring som instruktør, klipper og rådgiver for at hjælpe dig med at styrke dit projekt og sikre, at din film bliver professionel, gennemtænkt og salgsbar.



Du lærer

  • Hvordan du udvikler dit projekt fra en stærk idé til en gennemarbejdet dokumentar


  • At identificere og navigere i de centrale dramaturgiske lag, der skaber en engagerende fortælling


  • Hvordan du bruger virkelighedens uforudsigelighed som en kreativ styrke


  • At opbygge en strategi for præsentation, finansiering og distribution af din film


  • Hvordan du anvender et filmisk sprog, der styrker både din vision og din kommunikation med samarbejdspartnere

Efter kurset vil du have:

  • En klar og strategisk plan for dit dokumentarprojekt


  • Sparring og vejledning fra Sami Saif, baseret på hans mangeårige erfaring med succesfulde dokumentarfilm


  • Et styrket filmisk sprog, der gør det lettere at kommunikere din vision til både samarbejdspartnere og publikum


  • Praktiske redskaber til at præsentere og finansiere dit projekt, så det kan realiseres professionelt

Undervisningsform

Masterclassen kombinerer teori og praksis med fokus på individuel sparring. Hver deltager arbejder med deres eget projekt, mens gruppen giver feedback og deler erfaringer. Små hold med maksimalt 3 deltagere sikrer, at der er tid til at dykke ned i detaljerne og styrke hvert enkelt projekt.

Målgruppe

Kurset er målrettet erfarne fagfolk fra tv- og filmbranchen, der arbejder med dokumentarfilm. Det er ideelt for dig, der har erfaring med kortere formater, eller som allerede har en dokumentar under udvikling, men søger kvalificeret sparring og strategisk vejledning for at løfte projektet til næste niveau.

Finansiering og støtte

Pressens Uddannelsesfond

Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.


Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:

arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).  

er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.


Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.


Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her. 


Arbejdsgiverbetalt uddannelse

Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.

Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her.


Bruttolønsordning

Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.

Læs mere om bruttolønsordningen her.


FAF

Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.

Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her.


Rettighedsmidler

Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.

Læs mere om brug af rettighedsmidler her.


Kompetencefonde

Er du ansat i stat, kommune eller region – eller omfattet af en overenskomst med adgang til en kompetencefond – kan du i mange tilfælde søge støtte til efter- og videreuddannelse.


Kompetencefonde er overenskomstbaserede puljer, der har til formål at styrke medarbejdernes kompetencer. Støtten kan helt eller delvist dække kursusafgiften.


Adgang til støtte afhænger af din ansættelse og overenskomst. Ansøgning sker typisk i dialog med din arbejdsgiver.


Er du i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter din arbejdsgiver, HR-afdeling eller fagforening.

*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser

Din Underviser

Sami Saif er uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole. I 2021 modtog han en Robert for hans animerede dokumentarfilm: ‘Tove i stykker’.


Sami slog igennem med den personlige dokumentar “Family” (med Phie Ambo), der skildrer Samis søgen efter sin far. Filmen sikrede ham Jørgen Roos-prisen, en Robert, en Bodil-nominering samt priser og nomineringer ved en lang række internationale filmfestivaler.


Siden har han lavet flere prisvindende dokumentarer “Dogville Confessions” (2003) og “The Allins” 2017 . Hans dokumentar: ‘Tommy’ (2010) om popstjernen Tommy Seebach var en publikum success med høje seertal, der fik prisen Årets TV-dokumentar.

Praktisk

Kurset afholdes hos Soho på Flæsketorvet 68, 1711 København V (Kødbyen).

Der er mulighed for at købe frokost i SoHos kantine eller på et af de mange gode spisesteder i området.

Kaffe, te og vand er inkluderet i løbet af kursusdagen.


Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Adresse:

North Creative People

c/o Soho, Flæsketorvet 68

1711 København K

10-RABAT-low.png

North Creative tilbyder den kreative branche kurser, mini-uddannelser og netværk inden for film, tv og nye medier på alle faglige niveauer.

Underviserne er professionelle specialister  fra mediebranchen.  Tilsammen dækker de stort set alle fagområder inden for film, tv- og online videoproduktion.

Kontakt

North Creative People Aps

CVR: 45958566

Tornebakken 3

2830 Virum

info@northcreative.dk

Tlf: +45 31 16 30 67

Hverdage fra 9-16

Hvem er vi

bottom of page