Lær at lave podcast storytelling - fra idé til udgivelse
Antallet af podcasts har aldrig været højere. Men hvordan fortæller du en historie så fængende, at lytteren hænger på fra start til slut? Det vil du lære på dette kursus. Samtidigt vil du få et indblik i, hvordan du kan bruge storytellingens værktøjer i både større og mindre projekter. Vi dykker ned i alle faser af den fortællende journalistik, og vi vil arbejde med plot, scener, karakteropbygning og dramaturgiske modeller. Undervejs får du en god forståelse for lyd og hvordan du arbejder med lydbilleder til at styrke din fortælling.
Sidst men ikke mindst vil du møde de to kvinder bag podcasten MØRKELAND, der ugentligt har over 400.000 lytninger. De vil fortælle, hvorfor de tror, deres podcast er blandt de mest lyttede i Danmark på sjette år.
Du lærer
At bruge dramaturgiske virkemidler og formgreb i en dokumentarisk, journalistisk fortælling
Hvordan du tilrettelægger og opbygger en historie
Hvordan du arbejder med scener i lyd og lydbilleder.
Forståelse for den serielle podcasts byggesten.
Lægger en realistisk produktionsplan! (Noget mange podcastere knækker nakken på, da der er stor forskel på en studie podcast og en dokumentarisk serie)
Analysere hvad andre dygtige historiefortællere gør, for at fastholde lytteren.
Grundlæggende forståelse for lyddesign og klip.
Udbytte
Undervisningen tilrettelægges efter at du medbringer en idé eller en historie, du gerne vil arbejde med på workshoppen.
I løbet af workshoppen får du en god genreforståelse og værktøjer til at kunne arbejde med storytelling i både større og mindre produktioner. Du opnår viden om lydens betydning for din fortælling og bliver i stand til at anvende lydbilleder til at lave dramatiske og indlevende podcasts. Dertil får du praktiske færdigheder i optagelse af lyd og basal klipning af din egen podcast.
Efter workshoppen har du opnået kompetencerne til at få din podcast gjort færdig og udgivet.
Undervisningsform
Det er et workshop baseret kursus, hvor vi veksler mellem teori, praktiske øvelser, sparring og analyser af gode eksempler. Derfor er kurset oplagt for dem, der allerede kan spotte en god historie og i forvejen arbejder med målgrupper, præmis, interview og medvirkende.
JMålgruppe
ournalister og kommunikatører, der i forvejen arbejder med at formidle, men som gerne vil opbygge historier levende, fængende og engagerende.
Finansiering og støtte
Pressens Uddannelsesfond
Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.
Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:
arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).
er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.
Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.
Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her.
Arbejdsgiverbetalt uddannelse
Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.
Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her.
Bruttolønsordning
Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.
Læs mere om bruttolønsordningen her.
FAF
Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.
Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her.
Rettighedsmidler
Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.
*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser