På et intensivt 3-dages kursus lærer du, hvad der skal til for at få succes med sociale medier.
Du får indsigt i, hvordan samarbejdet mellem det kreative og strategiske fungerer bedst. Hvad er de forskellige platformes styrker og svagheder? Hvordan analyserer du målgrupperne og skaber content, der rammer plet, tilpasset købsrejsen, så de rigtige mennesker møder det rigtige content på det rigtige tidspunkt? Og ikke mindst, hvordan måler du din succes og optimerer din indsats?
Kurset er målrettet dig, der arbejder med kommunikation, marketing eller producerer videoindhold, og som ønsker at styrke dine kompetencer inden for social media content creation.
På kurset lærer du
At forstå styrkerne og svaghederne ved de mest populære sociale medieplatforme: Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube, Twitter og TikTok.
Hvordan du skaber godt content, der er skræddersyet til hver enkelt platform.
Sammenhængen mellem det kreative og strategiske arbejde på sociale medier.
Hvordan du målretter dit content til den rigtige bruger på det rigtige tidspunkt i købsrejsen.
Forskellen mellem organisk og betalt content, og hvordan du anvender annoncering effektivt.
Vigtigheden af tracking og måling af dine resultater, herunder brugen af pixels.
Hvordan du vurderer, om dit content er en succes, og hvad det koster at annoncere.
Hvordan du analyserer og forstår målgrupperne på de forskellige sociale medieplatforme for at sikre, at dit content rammer plet.
Hvordan du planlægger og eksekverer en sammenhængende content-strategi, der understøtter hele købsrejsen, fra kendskab til købsbeslutning.
Undervisningsform
Kurset er en kombination af teoretiske oplæg, praktiske eksempler og hands-on øvelser. Der vil være rig mulighed for sparring med både underviser og medkursister, hvilket sikrer, at du kan omsætte det lærte til praksis.
Målgruppe
Kurset er målrettet journalister, videoproducere og andre, der arbejder med at producere content, lave kommunikation og markedsføring, og ønsker at styrke deres kompetencer inden for social media strategi og content creation.
Forudsætninger
Ingen specifikke forudsætninger, men kendskab til de grundlæggende funktioner på sociale medier vil være en fordel.
Udstyr
Medbring egen laptop, da vi vil arbejde med konkrete opgaver og eksempler i løbet af kurset.
Finansiering og støtte
Pressens Uddannelsesfond
Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.
Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:
arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).
er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.
Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.
Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her.
Arbejdsgiverbetalt uddannelse
Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.
Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her.
Bruttolønsordning
Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.
Læs mere om bruttolønsordningen her.
FAF
Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.
Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her.
Rettighedsmidler
Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.
Læs mere om brug af rettighedsmidler her.
*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser

Alexander Sund-Nielsen
Performance Marketing Specialist
Alexander Sund-Nielsen er Performance Marketing Specialist hos Shape, hvor han arbejder med at optimere digitale kampagner og strategier.
Med over 15 års erfaring inden for digitale kanaler og sociale medier har Alexander hjulpet alt fra danske virksomheder til store internationale brands med at udvikle effektive SoMe-strategier og skabe skarpt indhold. Hans omfattende erfaring sikrer, at du får indsigt i de nyeste trends og bedste praksis inden for området.
Udstyr
Medbring egen laptop, da vi vil arbejde med konkrete opgaver og eksempler i løbet af kurset.
Adresse:
North Creative Academy
Hejrevej 34A
2400 København NV
