window.lintrk('track', { conversion_id: 10442898 }); Klippeworkshop i nyheder og reportage
top of page

Klippeworkshop i nyheder og reportage

Startdato:

16. dec. 2024

Adresse:

North Creative Academy

Slutdato:

18. dec. 2024

Hejrevej 34A

2400 København NV

Pris:

Kr. 12.400,- eks. moms

Varighed:

3 dage

Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond. Læs mere længere nede under afsnittet "Finansiering og støtte".


Ønsker du at skærpe dine klippefærdigheder inden for nyheder og reportage?

Dette tredages intensiv workshop er skræddersyet til at dygtiggøre dig i specifik klipning inden for journalistik. Uanset om du er en erfaren klipper eller en begynder, vil workshoppen udforske nøgleelementerne ved klipning inden for nyhedsindslag og reportager.

På kurset lærer du:

Gennem praktiske øvelser og teoretisk undervisning vil du mestre kunsten at klippe nyhedsindslag

og reportager. Vi fokuserer på de unikke udfordringer og teknikker, der definerer klipning inden for

journalistik. Workshoppen tager udgangspunkt i din erfaringsbaggrund og tilbyder en målrettet

tilgang til at forbedre dine klippefærdigheder inden for dette specialområde.


Du Lærer:
  • at skabe overblik og holde orden i dit materiale.

  • at luge ud i billeder for at få din historie til at stå renest muligt.

  • at klippe med rytme og fremdrift.

  • at forstå seerens afkodning af billeder og vurdere hvor langt tid de skal stå

  • at skabe visuel harmoni

  • at arbejde med disharmoni og suspense som byggeklodser i din fortælling

Udbytte

Efter kurset vil du have opnået en dybere forståelse for klipning inden for nyhedsindslag og

reportager. Du vil være i stand til at anvende specialiserede teknikker og håndtere udfordringer,

der er unikke for journalistisk klipning.

Undervisningsform

Workshoppen kombinerer teoretisk viden med praktiske klippeøvelser. Gennemgange og

diskussioner suppleres af hands-on-sessioner, hvor du får mulighed for at anvende koncepterne i

praksis. Undervisningen tilpasses deltagergruppens erfaringsniveau for optimal læring.

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til klippere med en vis erfaring, der ønsker at specialisere sig i klipning

af nyheder og reportager. Det er også velegnet for begyndere med interesse for journalistisk

klipning. Uanset din erfaringsbaggrund vil workshoppen udfordre og udvikle dine færdigheder

inden for dette specialiserede område, åbne nye døre og styrke din position på markedet.

Finansiering og støtte

Pressens Uddannelsesfond

Dette kursus er godkendt til støtte igennem Pressens Uddannelsesfond.


Du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, hvis du:

arbejder på en virksomhed, der er medlem af PU - og som betaler medlemsbidrag for dig (er du i tvivl, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller arbejdsgiver).  

er ledig og medlem af Dansk Journalistforbund.


Er du berettiget til støtte, skal du tilmelde dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse. Søg blot efter kursustitlen i søgefeltet på forsiden.


Du kan læse mere om støtte fra Pressens Uddannelsesfond her. 


Arbejdsgiverbetalt uddannelse

Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Uddannelsen eller kurset behøver ikke have relevans for arbejdet hos din nuværende arbejdsgiver.

Læs mere om arbejdsgiverbetalt uddannelse her. 


Bruttolønsordning

Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et kursus eller efteuddannelse fra din arbejdsgiver.

Læs mere om bruttolønsordningen her. 


FAF

Som medlem af FAF har du flere muligheder for at søge tilskud til kurser, efteruddannelse, studierejser og andre fagligt relevante aktiviteter, alt efter hvilke puljer du har mulighed for at søge.

Læs mere om FAF's støtte til efteruddannelse her. 


Rettighedsmidler

Har du rettighedsmidler tilgode kan disse bruges til betaling af kurser. Du vil i mange tilfælde opnå. skattefritagelse for din betaling.

Læs mere om brug af rettighedsmidler her. 

*Det er helt uforpligtende. Du vil modtage en faktura. Når den er betalt, er pladsen endelig din. Se handelsbetingelser

Din underviser

Marlene Zøllner- Manly, TV-fotograf og klipper

Marlene er uddannet Film og TV medarbejder fra Medieskolen i Viborg og har 27 års erfaring som reportagefotograf og klipper fra Danmarks Radio.

Hun har lavet TV reportager fra Danmark og hele verden. Fra de helt korte nyhedsindslag til de lange 1 times programmer og events.

Hun har dækket alt fra dagsordensættende afsløringer til naturkatastrofer og var udsendt for Nyhederne i 2 1/2 måned i Italien for at rapportere under Coranapandemien.

Hun har dækket nyheder og sport i alle former, har lavet ugentlige programmer som bl.a Horisont og Sundhedsmagsinet. Hun har derudover fungeret som visuel producer og deltaget i udviklingen af DRs satsning af det digitale storyformat til DR.DK. De seneste år har hun været fast fotograf på DRs nyhedsflagskib, 21Søndag.

Marlene har en lang liste af efteruddannelse bag sig, en del inden for still-fotografiet, ideudvikling og journalistik. Den seneste uddannelse er en Diplomuddannelse i kommunikation og ledelse.

Praktisk

Kursusprisen er inklusiv frokost og kaffe/te i løbet af dagen. 


Du skal medbringe en computer (PC eller MAC) med dit fortrukken videoredigeringprogram installeret (f.eks. Avid Mediacomposer, Adobe Premiere Pro, DaVinci Resolve, Final Cut Pro). Husk hovedtelefoner.


Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Adresse:

North Creative Academy

Hejrevej 34A

2400 København NV

bottom of page