Dette intensive 2 dages kursus er målrettet dig der arbejder med lydoptagelser til film og video, enten som enmandshæren der selv tilrettelægger, filmer og klipper, eller dig der indgår i større produktioner. Kort sagt alle som har behov for at få styr på teknikken, og koncentrere sig om at fortælle den bedste historie.
På en uge får du hands-on med lydoptagelse og redigering til film. Du vil blive dus med dit optageudstyr, så du med ro og overskud kan sikre optagelser af lyd i god kvalitet. Du vil lære at flere aspekter af lydoptagelse, fra interview til soundscapes, både indendørs og udendørs.
Her efter går vi sammen i klipperummet hvor du også får hands-on med lydredigering - fra import og synkronisering til rensning og mixing.
Dette kursus dækker
Valg af lydudstyr - hvad er det vigtigste grej du har brug for?
Korrekt indstilling og opsætning af dit lydudstyr
Hvordan du lytter professionelt til en optagelse - både under optagelse og i klipning
Baggrundsstøj og andre forstyrrende issues på location - diverse løsninger
Import og synkronisering af lydoptagelser i dit redigeringsprogram
Rensning af lyd - brug af noise reduction og spectral-editor herunder iZotope RX
Andre vigtige plugins - EQ, limiter, hi-pass filter m.m.
Mixning - ideelle niveauer for interviews, voiceover, musik og ambience
Overgange mellem klip/scener
At lytte til et mix - ting man skal lytte efter og fordele ved monitors vs hovedtelefoner
Standarder for lyd på film/video - levering til Youtube, TV-kanaler etc. (EBU-128 m.m.)
I løbet af kursets 2 dage vil du blive præsenteret for en række teoretiske og praktiske værktøjer, som du afprøver i praksis. Du bliver guidet og får personlig feedback af din kyndige underviser, der har mange års erfaring sound designer, lydtekniker og komponist.
Udbytte
Efter kurset har du opnået en fortrolighed med optagelse og redigering af dine lydoptagelser, så du gør dig fri for tekniske udfordringer. Du får større kreativt overskud til at fokusere på det vigtige. Nemlig at fortælle bedre historier.
Undervisningsform
Dette er et praktisk, intensiv kursus, der giver dig hands-on erfaring med de enkelte dele af en lydoptagelse og redigering. Kurset veksler mellem teori og praktik, så du får indarbejdet læringen gennem praktiske øvelser. I løbet af kurset får du 1:1 sparring fra din underviser samt feedback i plenum, når I sammen gennemgår de enkelte opgaver. I løbet af kurset skal du producere en kort filmsekvens
Hvem er du?
Kurset er henvendt til dig der allerede har en basal erfaring med produktion af film og video. Du kender til de mest almindelige kamera indstillinger og har måske arbejdet med field recorders som Zoom H4n. Herudover skal du være fortrolig med at klippe på et af branchens standard programmer som Abobe Premiere Pro, Final Cut Pro, Avid Media Composer eller DaVinci Resolve.